Lepadian´s Ronja-Lamleh

Os der har valgt at dele tilværelsen med en hund, vi har også forpligtigede os til at sørger for at hunden er velplejet, sund og rask. Det betyder at vi ofte skal efterse bl.a. hundens øjne, ører, poter og pels. Det er endvidere en god ting at lære hvordan ens hund ser ud og lugter når den er rask. Væn jer derfor til at lugte til hundens ører og mund, så er I ikke i tvivl, hvis hunden bl.a. får betændelse i ører, svælg eller mund. Det er ligeledes en god ide at holde øje med slimhinder i mund og øjne. De skal gerne fremstå fine lyserøde og uden belægninger.

Her er en lille checkliste om hvad vi skal holde øje med;

Øjne:
Man bør dagligt efterse øjenomgivelserne og fjerne ”søvn” fra øjenkrogen. Lette betændelsestilstande kan evt. kureres ved at behandle med afkølet kamillete. Kontakt dyrlægen hvis det er persisterende eller alvorlige tilfælde.

Ører:
På grund af den kraftige pels har Tibetaneren også hår i øregangen, disse fjernes jævnligt med en kraftig pincet eller en pean. De kan dog også fjernes med fingrene, hvis de er blevet lange. Man kan med fordel rense øreflippen og det yderste af øregangen for ørevoks med en tot vat, let fugtet med lidt lunken vand eller olie. Vær påpasselig med ikke at rense længere ind i øret end man kan se. Fremtræder øret hævet, rødt, kraftig skorpebelagt, varmt og/eller ildelugtende bør man straks kontakte dyrlægen.

Tænder:
Nogle hunde har stor tendens til at danne tandsten. Dette kan til dels forhindres ved at børste tænder på hunden og ved at give hunden en kost, der kræver at tænderne bruges, evt. jævnligt kød – eller tyggeben. Har hunden fået tandsten kan dette fjernes med en tandstensfjerner. Ved den ældre hund og ved kraftige belægninger kan det være nødvendigt at lade dyrlægen rense tænderne.
Såfremt at tandstenen ikke fjernes kan dette give tandkødsbetændelse og betyde at hunden mister en eller flere tænder.

Poter og negle :
Generelt er det en god ide at vænne hvalpen til at få skyllet og tørret poterne. På grund af den lange og tætte pels vil man ofte komme hjem efter en lufte-/travetur med en Tibetaner hvor poterne ser noget anderledes ud end da man gik hjemmefra.

Det er en god ide jævnligt at efterse hundens poter, både for rifter og små ”knotter” i hårene mellem trædepuderne. På grund af den rigelige hårvækst kan der samles små sten, frø etc., som kan danne små hårde knuder tæt inde ved huden og dermed skabe irritation og i værste fald betændelse i huden eller svampeinfektion.

I vinterperioden er det en god ide at smøre poterne med potevoks, helosan- eller anden fed salve som beskyttelse mod vejsalt. Det er under al omstændigheder en god ide at skylle poterne i lunken vand, hvis man lufter hund steder, hvor der bruges vejsalt. Nogle hunde har tendens til at slikke poterne rene for salt. I særlig slemme tilfælde kan hunde blive forgiftet af den megen salt.

På de fleste hunde er det nødvendigt at klippe negle. Dette gøres med en negleklipper, spørg hos dyrlægen hvilke I skal købe. Når man klipper skal man være opmærksom på ikke at klippe for meget af, da det så vil begynde at bløde. Få dyrlægen til at vise jer det den første gang.
Vær især opmærksom på ulve-kløerne på for- og evt. bagbenene, da disse ikke slides.

Analkirtler :
Under hundens halerod, lige over endetarmsåbningen sidder der på hver side en lille kirtel. Denne kirtel udskiller et sekret der indeholder oplysninger om hundens identitet og status. Sekret afgives når hunden leverer afføringen.
Nogle hunde kan have problemer med betændelse og deraf tillukning af disse kirtler. Det giver ofte stor irritation og hunden vil ofte enten bide i poterne eller kure på numsen.
Det er muligt selv at tømme de forstoppede kirtler ved at trykke på disse. Det kan anbefales at gøre dette udendørs og med hundens bagpart vent væk fra sig selv, da sekretet lugter ganske fælt.
Er det et tilbagevendende problem bør man søge hjælp hos dyrlægen.

Forhudsbetændelse:
Har man en hanhund er det god ide at checke ham for forhudsbetændelse. Det ses oftest som et gulligt, tyktflydende sekret der sidder på spidsen af penis eller som små klatter på gulvet. Det er vigtigt at få det behandlet så det ikke bliver en kronisk tilstand. Der kan hos velassorterede dyrehandlere købes midler til at behandle for forhudsbetændelse, men det er en god ide at få dyrlægen til at undersøge hunden først og så kan man også se, hvordan det gøres.

Lopper, etc :
Har hunden fået lopper, lus eller andre former for utøj er det vigtigt at man straks sætter ind med en behandling for at udrydde disse. Og her er det ikke nok kun at koncentrerer sig om hunden. Det er også nødvendigt at ”behandle” huset! Der findes forskellige midler til gulve, tæpper og hundekurve og der er forskellige måder at gribe det an på, men det er bare om at komme i gang. En del hunde har tendens til at udvikle loppeallergi som kan forårsage stor ubehag for hunden og i værste fald betydelig forringe dens livskvalitet. Under alle omstændigheder forringes hundens almene tilstand, når den konstant klør sig.

Der findes forskellige midler der forhindre at bl.a. lopper ikke er i stand til at formerer sig og at hunden får tæger – kan give infektioner som ledbetændelse, feber etc. Snak med dyrlægen om hvilke midler I skal bruge.